Sådan sender du følsomme dokumenter sikkert
Opdateret 30. oktober 2026 · 7 min. læsning
Før eller siden skal du sende en kopi af dit pas, tre måneders lønsedler eller et brev fra sygehuset. Til en udlejer, en ny arbejdsgiver, en advokat eller et familiemedlem, der hjælper med papirerne. Almindelig mail er nemt, men det er ikke lavet til hemmeligheder. Datatilsynet forventer, at virksomheder og myndigheder krypterer fortrolige og følsomme oplysninger, når de sendes på mail. Her kan du se, hvordan du selv gør det klogt.
Kort svar
Almindelig mail beskytter et dokument på vejen mellem serverne, men det ligger læseligt i begge postkasser bagefter. Send noget følsomt som en kodebeskyttet besked, der udløber, og giv koden på sms eller telefon. Send så lidt som muligt, tjek adressen to gange, og bed modtageren slette det bagefter.
Det beskytter almindelig mail, og det gør den ikke
Når du sender en mail fra Ayamail, går den over en krypteret forbindelse (TLS) til vores servere og videre til modtagerens udbyder. Det forhindrer, at nogen på samme wi-fi eller undervejs kan læse med. Når mailen er fremme, ligger den og vedhæftningerne til gengæld læseligt i din mappe med sendt post og i modtagerens indbakke. Får nogen senere adgang til en af kontiene, kan de åbne scanningen. Modtageren kan også sende den videre, printe den eller gemme den på et fælles drev.
Datatilsynet peger på TLS 1.2 som minimum, når fortrolige oplysninger sendes over internettet, og på at selve indholdet kan have brug for kryptering, når risikoen er høj. Spørgsmålet er altså ikke kun, hvordan dokumentet rejser, men hvor kopierne havner, og hvor længe de ligger der.
Dine muligheder i Ayamail
- Kodebeskyttet besked: beskeden og vedhæftningerne krypteres i din browser, før de sendes. Modtageren åbner et link og skriver den kode, du giver separat. Du vælger udløb på 1 time, 1 dag, 7 dage eller 30 dage og kan begrænse til højst 5 visninger eller slette efter første læsning. Virker for alle med en browser.
- PGP: godt, når du ofte skriver med en, der allerede bruger PGP. I Ayamail dækker PGP i dag kun selve teksten, så vedhæftede filer kommer ikke med. Til et dokument bruger du i stedet en kodebeskyttet besked.
- Ayamail Drev: filer i Drev krypteres på din enhed, før de gemmes, og du kan dele en fil med et link. Praktisk, når flere skal bruge samme dokument, eller når filen er for stor til en mail.
- Ayamail Pass: til en enkelt adgangskode, et kort eller et login kan Pass dele ét element via et krypteret link, der kan udløbe, kun åbnes én gang, have sin egen kode og trækkes tilbage. Nøglen står efter # i linket og når aldrig vores servere.
Send et dokument som kodebeskyttet besked
Skriv beskeden og vedhæft filen
Skriv som normalt. Hold emnelinjen neutral, fx ”Papirer du bad om”, for emnet sendes som almindelig tekst.
Vælg beskyttelse med adgangskode
Vælg en kode på mindst 8 tegn, eller lad Ayamail foreslå en stærk. Du kan tilføje et hint, som modtageren ser, men skriv aldrig selve koden i hintet.
Vælg udløb og visninger
Til en kopi af et pas er 7 dage og én visning som regel nok. Jo kortere, jo bedre.
Giv koden på en anden måde
Ring, send en sms eller sig den, når I ses. Rejser koden i samme postkasse som linket, beskytter den langt mindre.
Vaner, der hjælper uanset metode
- Send mindre: skal udlejeren bruge hele passet eller kun billedsiden? Spørg, før du sender.
- Tjek adressen to gange. Automatisk udfyldning er den mest almindelige grund til, at et dokument havner hos den forkerte.
- Fjern skjulte oplysninger: et foto taget med mobilen kan indeholde stedet, det er taget. En scanning er som regel renere.
- Spørg, om modtageren har en sikker upload-løsning. Banker, advokater og mange arbejdsgivere har det.
- Ryd op bagefter: slet beskeden fra sendt post, når sagen er afsluttet, og bed modtageren gøre det samme.
Hvis et dokument er havnet det forkerte sted
Det sker hurtigere, end man tror: et bogstav i adressen er forkert, og lønsedlen går til en fremmed. Bed venligt modtageren slette mailen uden at åbne den og bekræfte det. Har du sendt en kodebeskyttet besked, hjælper udløbet, og uden koden kan den forkerte modtager alligevel ikke åbne noget.
Er en kopi af dit pas sendt ubeskyttet til en forkert eller ukendt adresse, så hold øje med din bank og din e-Boks de næste uger. Sikkerdigital har en side om identitetstyveri, der forklarer tegnene og hvad du gør. Du kan også ringe til Cyberhotlinen på 33 37 00 37 og få gratis råd.
Når mail slet ikke er vejen
Kortoplysninger, koder til netbank, MitID-oplysninger eller andet, der giver direkte adgang til penge, skal aldrig sendes på mail, med eller uden kode. Ingen rigtig bank, Skattestyrelsen eller fragtfirma beder dig om det på mail. Får du sådan en henvendelse, så stop op og ring selv til afsenderen på et nummer, du finder selv.
Til det offentlige bruger du Digital Post, som er bygget til netop den slags papirer. Mange kommuner og myndigheder beder også selv om, at du sender følsomme oplysninger den vej.
Sådan siger vi det ærligt
Mail i Ayamail er beskyttet med TLS undervejs og gemmes på vores servere hos Hetzner i Tyskland. Den er ikke ende-til-ende-krypteret, medmindre du bruger PGP eller en kodebeskyttet besked. Drev, Pass, Album og Dokumenter krypteres på din enhed. Ayamail drives af 3XAYA LTD, et britisk selskab.
Mere om PGP og kodebeskyttede beskeder
Hvordan begge dele virker i Ayamail, trin for trin, og hvad de ikke beskytter.
Spørgsmål og svar
- Er det sikkert at sende en kopi af mit pas på mail?
- Det er almindeligt, men en almindelig mail efterlader kopien læseligt i to postkasser uden udløb. En kodebeskyttet besked med kort udløb og koden sendt på sms er et bedre valg.
- Kan jeg sende vedhæftninger med PGP i Ayamail?
- Ikke i dag. PGP i Ayamail krypterer kun teksten. Vil du sende en fil sikkert, bruger du en kodebeskyttet besked, som kan have vedhæftninger.
- Skal modtageren have Ayamail?
- Nej. En kodebeskyttet besked åbnes i enhver browser. Modtageren skal kun have linket og koden.
- Hvad med Digital Post?
- Til kommunen, Skattestyrelsen og andre myndigheder er Digital Post den rigtige vej. Kodebeskyttet besked er til private, arbejdsgivere, udlejere og andre, der ikke har en sikker kanal.
Kilder
- Datatilsynet: Sikker transmission (Tjekket 30. oktober 2026)
- Datatilsynet: Hvilken krypteringsgrad er tilstrækkelig? (Tjekket 30. oktober 2026)
- Sikkerdigital: Offer for identitetstyveri (Tjekket 30. oktober 2026)
- Sikkerdigital: Cyberhotline (Tjekket 30. oktober 2026)