Er det phishing?

I tvivl om en mail fra banken, PostNord eller Skat? Svar på spørgsmålene nedenfor. Du indsætter aldrig mailen, og intet af det, du klikker, bliver gemt.

Kort svar

Svar ja, nej eller ved ikke på mindst tre af de ti spørgsmål. Tjeklisten vægter de stærkeste faresignaler højest, fx at en mail, du ikke ventede, beder dig logge ind eller betale, og giver en af tre vurderinger med klare næste skridt. Er du i tvivl, så kontakt afsenderen via deres egen hjemmeside.

Tjek en mistænkelig mail

Kører i din browser. Du indsætter ikke mailen, og dine svar bliver hverken sendt eller gemt.

Henter værktøjet …

Hvorfor netop de spørgsmål

Phishing virker ved at få dig til at handle, før du tænker. Derfor tæller hast, trusler og krav om adgangskode, MitID eller betaling mest. En mail, du ikke ventede, der beder dig logge ind via et link, er næsten altid falsk, uanset hvor flot logoet er. Rigtige virksomheder og myndigheder beder aldrig om dine kortoplysninger eller MitID over mail.

Nogle tegn er svage hver for sig. En upersonlig hilsen eller en mærkelig sætning kan komme fra en rigtig virksomhed med en doven skabelon. De betyder noget, når de kommer sammen med de stærke tegn, og sådan vægter tjeklisten dem.

Moderne svindel ser ofte perfekt ud. Svindlerne kopierer rigtige mails, skriver korrekt dansk og består nogle gange endda de tekniske tjek med et domæne, der ligner det rigtige. Derfor handler spørgsmålene om, hvad mailen vil have dig til, ikke om hvordan den ser ud.

Hvis skaden er sket

Har du allerede givet oplysninger, så spær dit betalingskort eller MitID, kontakt din bank for at stoppe en overførsel, og anmeld misbruget til politiet på politi.dk. Sikkerdigital.dk henviser også til Cyberhotline på 33 37 00 37, hvor du kan få hjælp.

Har du bare modtaget en mistænkelig mail uden at blive snydt, behøver du ikke anmelde den. Meld den som phishing i dit mailprogram, og slet den.

Hurtige tjek, du selv kan lave

  • Hold musen over linket, eller tryk længe på det, og læs adressen, før du trykker.
  • Se på afsenderens rigtige adresse, ikke kun på navnet.
  • Find selv virksomhedens telefonnummer i stedet for at bruge det i mailen.
  • Brug header-analysen til at se, om mailen faktisk kom fra det domæne, den påstår.

Vil du se, hvor mailen kom fra?

Indsæt headeren, og se ruten og resultaterne for SPF, DKIM og DMARC.

Spørgsmål og svar

Skal jeg indsætte mailen?
Nej. Du svarer kun på spørgsmål om den. Intet om mailen eller dine svar forlader din browser.
Hvad hvis jeg allerede har klikket på linket?
Et klik alene er sjældent problemet. Har du skrevet en adgangskode, så skift den straks på den rigtige side, og slå totrinsbekræftelse til. Har du givet kortoplysninger, så ring til banken.
Kan tjeklisten tage fejl?
Ja. Den vægter typiske tegn, men en omhyggelig svindel kan mangle dem alle. Handler det om penge eller adgangskoder, så tjek altid ad en vej, du allerede stoler på.
Hvem kan hjælpe, hvis jeg er blevet snydt?
Din bank først, derefter politiet på politi.dk. Cyberhotline på 33 37 00 37 kan også rådgive.

Kilder

  1. Sikkerdigital: Falske mails, beskeder og opkald (Tjekket 30. oktober 2026)
  • Analyse af mailheader

    Indsæt headeren fra en mistænkelig mail og se ruten, forsinkelser og resultater for SPF, DKIM og DMARC. Kører i din browser, intet bliver uploadet.

  • Adgangskode-generator

    Lav stærke adgangskoder eller kodesætninger, der er lette at skrive. De laves på din enhed med browserens sikre tilfældighed. Intet sendes eller gemmes.

  • Ordbog

    Fra alias og Bcc til DKIM, IMAP, MX-post og TLS: korte, præcise forklaringer på begreber om mail og privatliv med links til uddybende guides.

  • DMARC- og SPF-generator

    Byg en gyldig SPF- og DMARC-post til dit domæne, tæl SPF-opslag og tjek en eksisterende post. Kører i din browser, intet sendes.